Det er nu muligt at låne op til tre pavilloner i Frivilligcenteret til foreningsaktiviteter.
Pavillonerne kan gøre det lettere for jer at lave aktiviteter eller holde møder udenfor i den friske luft, hvor smittefaren er lavere, og det er tilladt at forsamles. Efter måneders nedlukning af indendørs aktiviteter, giver foråret forhåbentligt flere muligheder for at vende tilbage til fysisk samvær i det fri.
Pavillonerne kan opstilles på det grønne område ved Frivilligcenteret, hvor der også er borde/bænke sæt, eller et andet sted i jeres nærområde, som passer jer.
Pavillonerne er 3 x 3 meter og såkaldte "easy-up". Det betyder at de kan tages op og ned på ca. 10 minutter. Man skal være to personer til opgaven.
Kontakt os i Frivilligcenteret for at høre nærmere eller booke en eller flere pavilloner.
Husk at de generelle råd og regler omkring forebyggelse af coronasmitte fortsat skal overholdes. Herunder at holde minimum 1 meters afstand (næsetip til næsetip) mellem deltagere og at bruge håndsprit.