Aktiv Seniordag Langeland 2023
Kom og bliv inspireret til et aktivt seniorliv for krop og sind, når Frivilligcenter Langeland og Folkeoplysningsudvalget inviterer til Aktiv Seniordag tirsdag d. 9. maj.
Dagen er for dig, som måske lige er gået på pension, er tilflytter eller bare har lyst til at blive inspireret til nye aktiviteter i tilværelsen som senior, hvor der er god tid til at kaste sig over interesser, frivillige opgaver og fællesskaber i fritids- og foreningslivet.
Dagens program:
Kl. 10 - 11:30 / Morgenbrød lokalt
Lokale frivillige byder på morgenbrød og en snak om aktiviteter i lokalområdet - vi har kaffen klar her:
Banjen, havnen 5, Lohals
Frivilligcenter Langeland, Fredensvej 1, Rudkøbing
Humblehallens caféteria, Hallinggade 25 Humble
Kl. 12:30 - 15:30 / Aktiv Senior Bazar i Ørstedspavillonen
- Musik med bandet "Når Mor har Fri"
- Mød et bredt udsnit af foreninger og få indblik i de mange aktiviteter for seniorer Langeland byder på
- Køb lækker ukrainsk mad og kage i caféen
- Få en snak med Seniorrådet, FynBus mm.
- Foredrag med Monica Krog-Meyer om "Plus-alderen" kl. 14:30
Gratis bus fra enderne til Ørstedspavillonen (kræver tilmelding)
Afgang kl. 11:30 og retur kl. 15:45
Bus fra nord: Lohals - Snøde - Lejbølle - Tranekær - Tullebølle (se opsamlingssteder og book en plads i bussen her)
Bus fra syd: Bagenkop - Tryggelev - Humble - Lindelse (se opsamlingssteder og book en plads i bussen her)
Deltag i Aktiv-Senior-Quizzen og vind flotte præmier fra lokale sponsorer
I anledning af Aktiv Seniordag, har vi udarbejdet en lille quiz om blot nogle af de forenings- og frivillige aktiviteter, som man kan engagere sig i her på Langeland.
Du kan downloade quiz-arket her eller finde det, der hvor du handler. Besvarelser skal afleveres i foreningsboden på Aktiv Seniordag i Ørstedspavillonen.
Det er gratis at deltage i alle aktiviteter på Aktiv Seniordag og kræver ikke tilmelding (med undtagelse af bus - se ovenfor)
Vi ses til en hyggelig og inspirerende dag!