Guide til at mødes online uden at være IT-ekspert

De fleste foreningsaktiviteter har meget begrænsede muligheder i disse tider, og flere kaster sig derfor ud i at mødes i den virtuelle verden. MEN det kan være svært at komme i gang, hvis man ikke er IT-ekspert.

Vi tilbyder derfor GRATIS videovejledninger udarbejdet af Ingerfair til vores medlemmer/frivillige, hvor man kan få trin-for-trin guide til forskellige programmer. Programmer som gerne skulle gøre det muligt for jer, at holde møder og gang i fællesskabet på en alternativ måde, indtil I kan mødes fysisk igen.

Du kan se vejledningerne, når det passer dig. Det kræver kun, at du skriver eller ringer til os i frivilligcenteret på kontakt@fcll.dk eller 22 34 45 33. Derefter vil du modtage et link, og så er du i gang.

Videoerne kan benyttes gratis af foreninger og frivillige året ud. Videoerne kan desuden deles med alle jeres medlemmer, så de kan få hjælp til, hjemmefra, at bruge jeres tilbud.


De 4 videoer indeholder:
• Kom online med Facebook - trin for trin til grupper og sider.
• Hold kontakt med foreningens ambassadører med video og Facebook live.
• Hold fast i de frivillige online med Zoom - uden at være ITspecialist.
• Til jeres brugere/medlemmer: Besøg i dagligstuen med Skype og Facetime.