Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Projekter

Gå-holdet

DSC 0310 NY

Gå-holdet kombinerer sundhed, socialt samvær og frisk luft. Hver mandag kl. 10 går vi fra Frivilligcentret - kom og vær med. 

Vi kom rigtig godt fra start mandag d. 18. januar, hvor femten veloplagte langelændere trodsede vinterkulden og mødte op på frivilligcentret. Det er planen, at gå-gruppen på sigt kan udforske den dejlige langelandske natur, få større lokalkendskab og sammen være med til at planlægge ruterne og tempoet, så alles ønsker og behov imødekommes. Det betyder, at man evt. også kan splitte op, hvis man har ønsker om at gå forskellige distancer. Turene kan meget vel indimellem blive med lokale guider, der kan bidrage med historisk viden eller naturvejledning.  Herudover vil der i høj grad være fokus på det sociale, eftersom turene hver gang afsluttes i Frivilligcenter Langeland under hyggelige rammer og selvfølgelig med kaffe at varme sig på.

Gruppen er inspirereret af mange lignende succesfulde initiativer rundt omkring i landet. Alle erfaringer viser, at det er meget nemmere at få skabt nogle nye gode motionsvaner eller at fastholde sit nytårsforsæt om f.eks. at tabe sig et par kilo, hvis man forpligter sig til et fællesskab eller et makkerskab, så kom endelig og vær med. Alle uanset alder og form er meget velkomne – og tilmelding er ikke nødvendigt!

Har man spørgsmål, kan frivilligcentret kontaktes på telefon 22344533 eller mail: kontakt@frivilligcenterlangeland.dk